97 % af alle danskere mellem 16 og 74 år bruger internettet dagligt. Det placerer os i toppen af Europa, og det tal har været stabilt i flere år. Men hvad vi bruger internettet til, har ændret sig markant. Sociale medier fylder stadig, men nye former for digital underholdning vokser hurtigere end de fleste er klar over.
Hvad bruger danskerne mest tid på online?
Sociale medier topper stadig listen, men sammensætningen har ændret sig. Facebook er ikke længere det sted, hvor de unge bruger tid. Det er forældrenes platform nu, brugt til lokale grupper, markedspladsen og den årlige fødselsdagshilsen. Instagram og TikTok har taget over som de primære platforme for dem under 30, og begge steder handler det mere om video end om tekst og billeder.
Streaming er den næststørste tidspost. En gennemsnitlig dansk husstand har adgang til tre streamingtjenester, og mange har flere. Tiden brugt på streaming er dog begyndt at flade ud. Vi har nået et mætningspunkt, hvor der er mere indhold tilgængeligt, end nogen kan nå at se, og mange oplever det, der er blevet kaldt “scrolletræthed”: man bruger ti minutter på at vælge og giver op.
Spil vokser i det stille
Den digitale kategori, der vokser mest i Danmark, er onlinespil. Og det er ikke kun mobilspil som Candy Crush. Strategispil, poker, quiz, brætspilsadaptationer og systembaserede spil tiltrækker en voksende gruppe af voksne danskere.
DR har dokumenteret, hvordan onlinespil er vokset markant blandt unge mænd, men tendensen rækker bredere end det. Kvinder over 40 er den hurtigst voksende gruppe inden for visse typer onlinespil, og seniorer bruger i stigende grad tablets og smartphones til spil som hjernegymnastik.
Interessen for at forstå spillenes mekanik og systemer er også vokset. Sider som https://casinosystem.dk/ samler strategier og systemer til onlinespil, og den type indhold efterspørges af spillere, der vil have mere ud af deres tid foran skærmen end ren underholdning.
Hvordan har pandemien påvirket vanerne?
Pandemien accelererede den digitale udvikling med mindst fem år. Videoopkald, onlinehandel og hjemmeunderholdning gik fra at være bekvemmeligheder til at være nødvendigheder. Og selvom hverdagen er vendt tilbage til det normale, har mange af de nye vaner hængt ved.
Onlinehandel er det tydeligste eksempel. Danskerne handler mere online nu end under nedlukningen. Dagligvarer, tøj, elektronik og møbler bestilles hjemmefra med en selvfølgelighed, der ikke eksisterede i 2019. Og med hurtigere leveringer og bedre returpolitikker er der mindre grund til at tage i butikken end nogensinde.
Hjemmeunderholdning er det andet eksempel. Mange danskere opdagede under pandemien, at en aften med brætspil, onlinespil eller et virtuelt arrangement med venner kunne være lige så tilfredsstillende som en bytur. Den erkendelse forsvandt ikke, da restriktionerne blev ophævet.
Digital balance er det nye sort
Paradoksalt nok er en af de største digitale trends netop at begrænse det digitale. Skærmtidsfunktioner, digitale detox-weekender og apps, der blokerer sociale medier i bestemte perioder, er alle vokset i popularitet.
Det er ikke et oprør mod teknologi. Det er en modningsproces. Danskerne har lært at bruge digital underholdning, og nu lærer de at bruge den med omtanke. Det handler om at skelne mellem tid, der er godt brugt, og tid, der bare forsvinder. En times strategispil, der udfordrer hjernen, er ikke det samme som en times scroll, der gør dig træt og utilfreds.
Hvad sker der de næste fem år?
AI-drevet personalisering vil ændre det meste. Streaming tjenester, der kender din smag bedre end du selv. Spil, der tilpasser sværhedsgraden dynamisk. Sociale medier, der filtrerer indhold baseret på dit humør. Teknologien er allerede her, og den bliver bedre.
Virtual reality og augmented reality vil formentlig ramme mainstream inden for de næste tre-fire år, når udstyret bliver billigere og mere komfortabelt. Det vil åbne helt nye kategorier af digital underholdning, som vi endnu ikke har set.
Men kernen i vores digitale vaner vil forblive den samme: vi søger forbindelse, underholdning og information. Platformene skifter. Formaterne udvikler sig. Men behovene er de samme, som de altid har været. Vi vil bare gerne have det hele lidt hurtigere, lidt nemmere og lidt mere tilpasset vores egne præferencer.